Det har været godt at få afprøvet en række af de nye tilbud, som jeg formentlig ikke selv ville have valgt, da jeg ikke kan se, hvad jeg skal med dem. Det er altid rart at vide, hvad det lige er de andre taler om. Når det er sagt må jeg erkende, at jeg er skuffet over hvor få nye relevante ting der var for mig. Måske har jeg bare været for naiv eller optimistisk, men det er nok nærmere fordi jeg er så tilpas nysgerrig at de nye ting, jeg tror jeg vil bruge, dem skal jeg nok få prøvet af selv.
Det har været fint at hele biblioteket har prøvet tingene af samtidig. Virkeligheden er så desværre bare, at mange af os har haltet bagefter, og for mit vedkommende lave det meste hjemme, for overhovedet at nå det. Nu glæder jeg mig til at kigge nærmere på billedbehandlingsprogrammet, som ser rigtig godt ud, og så ikke mindst foråret, når det kommer.
tirsdag den 25. marts 2008
fredag den 14. marts 2008
Familienyheder fås via Facebook
Jeg har svært ved at se mig selv i Facebook. Jeg føler mig fejlplaceret og udenfor. Nu har jeg så fået nogle venner, og det er altid rart selvom et smil eller knus i virkeligheden stadig tæller mere for mig end alle de virtuelle , man kan give hinanden. Det ene udelukker jo heldigvis ikke det andet.
Ved at nærlæse min nieces profil kunne jeg konstatere, at hun var blevet gift. Det er interessant at det er ad den vej, man får den slags at vide. Jeg satser nu på at min søn selv fortæller det når/hvis han en gang bliver gift. Alligevel tør jeg i hvert fald ikke melde mig ud af Facebook, for sæt nu jeg går glip af vigtige oplysninger!

onsdag den 12. marts 2008
Del.icio.us & wikipedia
Del.icio.us
Del.icio.us har jeg skullet forholde mig til i flere år, fordi der var et ønske om at bruge den i Bibliotekernes Netguide. Det blev ikke til noget, i stedet har vi valgt at brugerne kan tilføje tags i BNG. Det skyldes især at del.icio.us er meget engelsk og computernørd-orienteret. Derfor tror jeg ikke på at det bliver rigtig interessant for de fleste af os, men bevares idéen er udmærket- så for nogle er det sikkert lige sagen. Jeg foretrækker bare mine Google-bookmarks.
Wikipedia
Wikepedia imponerer mig, fordi den viser, hvor mange der har tid og lyst til at bruge kræfter på et fælles produkt som en onlineleksikon. Styrken er at der sidder så mange derude og putter på, når der sker noget i den store verden, så den meget hurtigt er opdateret. Til gengæld stoler jeg ikke på den over en dørtærskel så snart vi nærmer os politiske og ømtålelige emner. Der er for mange fjolser derude, som gerne vil fremme deres egen sag - så pas på! Her bør man bruge mere autoritative kilder som Gyldendals online leksikon, som vi abonnerer på. (bemærk reklameindslaget) Den danske udgave af wikipedia er mangelfuld inden for mange emner, men der kommer hele tiden nyt på.

fredag den 7. marts 2008
Podcast og documenta-dans.
Så fik jeg indhentet lidt af det forsømte. Det er en fin mulighed at kunne podcaste en udsendelse og så høre den når det passer en, det vil jeg nok benytte mig af ved passende lejlighed. Youtube var jeg i forvejen bruger af, der er masser af gode klip, også til mig - og nu har jeg puttet den omtalte documenta-dans på bloggen, så kan I selv opleve det!
onsdag den 20. februar 2008
Klassiske arier og kunst i Kassel.

Magdalena Kozena
Så oprandt den store dag, hvor vi fik vores belønning. Jeg har ikke før haft en mp-3-afspiller, så det er en ny verden for mig. Musikalsk spænder min smag vidt, men nok med en vis overvægt i det klassiske, og især har jeg en svaghed for sang, og i særdeleshed mezzosopraner. Derfor faldt valget på nogle arier fra en af de cd'er jeg oftest sætter på, nemlig Mozart Arier sunget af Magdelena Kozena. Det gik fint med at få dem overført, så nu kan jeg høre arierne fra Figaros bryllup uanset hvor jeg er - herligt.
Documenta 12
Musik minder os om bestemte situationer og en af sidste års største oplevelelser for mig var Documenta 12, en fascinerende præsentation af moderne kunst i mange udtryksformer. En af dem var en danseperformance til musik af Grateful Dead, nemlig nummeret: Uncle John's band. Jeg har nynnet nummeret lige siden, og nu har jeg så hentet det via Bibliotekernes Netmusik så også det kan jeg nu høre i min mp-3!
tirsdag den 5. februar 2008
At lege med billeder
Programmet virker fint og er nemt at bruge. For den meget interesserede besøgende på denne blog er der nu en enestående mulighed for at se et diasshow om Bibliotekernes Netguide på Uddannelsesmesse i Odense. God fornøjelse!
Hvad rager min bogsmag andre?
I virkeligheden har jeg det lidt blandet med at lave dette udvalg af yndligslæsning. Jeg ved jo fra sæsonens bøger, og de mange litteratursider på nettet, at vi gerne vil lade os inspirere af andres læsning. Samtidig synes jeg der i disse tider er rigeligt med eksponering af det personlige, det kan nemt blive for privat, og derfor uinteressant for andre - så hvis det ikke var for denne øvelse, havde jeg aldrig oprettet en library thing.
Jeg troede fint jeg selv kunne finde ud af det, men havde en del besvær, så jeg måtte krybe til korset og læse vejledningen. Den var til gengæld forbilledlig og derefter gik det fint!
Jeg troede fint jeg selv kunne finde ud af det, men havde en del besvær, så jeg måtte krybe til korset og læse vejledningen. Den var til gengæld forbilledlig og derefter gik det fint!
Abonner på:
Opslag (Atom)