Det har været godt at få afprøvet en række af de nye tilbud, som jeg formentlig ikke selv ville have valgt, da jeg ikke kan se, hvad jeg skal med dem. Det er altid rart at vide, hvad det lige er de andre taler om. Når det er sagt må jeg erkende, at jeg er skuffet over hvor få nye relevante ting der var for mig. Måske har jeg bare været for naiv eller optimistisk, men det er nok nærmere fordi jeg er så tilpas nysgerrig at de nye ting, jeg tror jeg vil bruge, dem skal jeg nok få prøvet af selv.
Det har været fint at hele biblioteket har prøvet tingene af samtidig. Virkeligheden er så desværre bare, at mange af os har haltet bagefter, og for mit vedkommende lave det meste hjemme, for overhovedet at nå det. Nu glæder jeg mig til at kigge nærmere på billedbehandlingsprogrammet, som ser rigtig godt ud, og så ikke mindst foråret, når det kommer.
tirsdag den 25. marts 2008
fredag den 14. marts 2008
Familienyheder fås via Facebook
Jeg har svært ved at se mig selv i Facebook. Jeg føler mig fejlplaceret og udenfor. Nu har jeg så fået nogle venner, og det er altid rart selvom et smil eller knus i virkeligheden stadig tæller mere for mig end alle de virtuelle , man kan give hinanden. Det ene udelukker jo heldigvis ikke det andet.
Ved at nærlæse min nieces profil kunne jeg konstatere, at hun var blevet gift. Det er interessant at det er ad den vej, man får den slags at vide. Jeg satser nu på at min søn selv fortæller det når/hvis han en gang bliver gift. Alligevel tør jeg i hvert fald ikke melde mig ud af Facebook, for sæt nu jeg går glip af vigtige oplysninger!

onsdag den 12. marts 2008
Del.icio.us & wikipedia
Del.icio.us
Del.icio.us har jeg skullet forholde mig til i flere år, fordi der var et ønske om at bruge den i Bibliotekernes Netguide. Det blev ikke til noget, i stedet har vi valgt at brugerne kan tilføje tags i BNG. Det skyldes især at del.icio.us er meget engelsk og computernørd-orienteret. Derfor tror jeg ikke på at det bliver rigtig interessant for de fleste af os, men bevares idéen er udmærket- så for nogle er det sikkert lige sagen. Jeg foretrækker bare mine Google-bookmarks.
Wikipedia
Wikepedia imponerer mig, fordi den viser, hvor mange der har tid og lyst til at bruge kræfter på et fælles produkt som en onlineleksikon. Styrken er at der sidder så mange derude og putter på, når der sker noget i den store verden, så den meget hurtigt er opdateret. Til gengæld stoler jeg ikke på den over en dørtærskel så snart vi nærmer os politiske og ømtålelige emner. Der er for mange fjolser derude, som gerne vil fremme deres egen sag - så pas på! Her bør man bruge mere autoritative kilder som Gyldendals online leksikon, som vi abonnerer på. (bemærk reklameindslaget) Den danske udgave af wikipedia er mangelfuld inden for mange emner, men der kommer hele tiden nyt på.

fredag den 7. marts 2008
Podcast og documenta-dans.
Så fik jeg indhentet lidt af det forsømte. Det er en fin mulighed at kunne podcaste en udsendelse og så høre den når det passer en, det vil jeg nok benytte mig af ved passende lejlighed. Youtube var jeg i forvejen bruger af, der er masser af gode klip, også til mig - og nu har jeg puttet den omtalte documenta-dans på bloggen, så kan I selv opleve det!
Abonner på:
Indlæg (Atom)